En flot græsplæne starter med god plænepleje — måned for måned

• Tag fat i græsset midt i en plet og træk. Slipper tørven som et tæppe uden rødder under, er det larver — ikke tørke.
• Skær 20 × 20 cm tørv af, 5 cm dyb, og vend den. Larven er grå-brun, benløs, uden tydeligt hoved, med et sejt læderagtigt skind. 3-4 cm lang.
• Tæl dem. Under 4-5 larver i den prøve svarer til under ca. 100 pr. m² — så er de ikke årsagen, og du skal ikke bruge penge på behandling.

Larverne af stankelbenet — den store, langbenede myg, alle kalder «fars myg» — æder græsrødderne nedefra. Æggene blev lagt i august-september, larverne overvintrede i jorden, og skaden ses først for alvor i marts-maj, når de er store og græsset skal i gang. Fugle og pindsvin, der river huller i plænen, er faktisk en gratis diagnose: de leder efter larverne. Først når rodmassen er væk, slipper tørven.

• Vand plænen jævnt og gød let, så græsset kan sætte nye rødder hurtigere end larverne æder dem. Det er det, der redder sæsonen.
• Reparer de værste pletter: riv den løse tørv af, ret jorden til og efterså med ca. {{froeKg}} kg frø, når jorden er over 8-10 °C.
• Nematoder (Steinernema feltiae) må først udbringes 25. august-30. september, når jorden er 12-25 °C. De er levende dyr: spred i overskyet vejr eller efter solnedgang, vand dem ind samme dag, og hold jorden fugtig 14 dage efter. Ellers dør de, og pengene er væk.
• Der er ikke noget effektivt at gøre ved larverne lige nu — behandlingsvinduet er sensommer. Reparer skaden, og sæt vinduet i kalenderen.

• Køb ikke insektmiddel til plænen. Der findes ingen godkendte kemiske midler mod plænelarver til private i Danmark — Merit Turf blev trukket tilbage i 2018.
• Grav ikke hele plænen om. Larverne sidder i de øverste 5 cm, og en omgravning koster dig en hel sæson uden at fjerne dem.

• Sæt vinduet 25. august-30. september i kalenderen. Har du haft angreb ét år, kommer de tit igen, og en behandling af små larver om efteråret virker langt bedre end noget som helst om foråret.
• En tæt, veldrænet plæne med lidt filt er mindre attraktiv at lægge æg i end en blød, fugtig og filtet.

Skaden lukkes med eftersåning, ikke med gødning alene. Sådan eftersår du, trin for trin ↓

• Træk i græsset midt i pletten. Sidder det fast med hvide rødder, er det tørke. Ruller det af uden rødder, er det larver.
• Kig på larven: hvid, tyk, C-krummet, med brun hovedkapsel og seks tydelige ben. Det er en gåsebillelarve. Grå-brun, benløs og læderagtig er derimod stankelben — og det afgør, hvornår der kan gøres noget.
• Tæl i en prøve på 20 × 20 cm. Under 4-5 larver: de er ikke årsagen.

Larverne af gåsebille eller oldenborre lever 1-3 år i jorden og æder rødder. De voksne biller sværmer i maj-juni; skaden ses i august-oktober og igen næste forår fra samme generation. Tørre, sandede og solåbne plæner rammes hårdest, fordi rodskaden slår hurtigere igennem, når der i forvejen er lidt vand at hente. Grævlinger, krager og skader, der river tørven op om natten, er et tegn, ikke årsagen.

• Vand først. En fugtig jord holder plænen i live, mens den sætter nye rødder, og det er den billigste og mest sikre handling. Vand mindst 20 mm ad gangen.
• Læg den løse tørv tilbage, tryk den fast og efterså de steder, hvor rødderne er væk — ca. {{froeKg}} kg frø til {{m2}} m².
• Vil du prøve nematoder (Heterorhabditis bacteriophora), er vinduet slutningen af juli til midt i september, bedst først i august, og jorden skal være over 15 °C i 6-8 uger efter. Vær opmærksom på, at Københavns Universitets Videntjeneste er skeptisk over for effekten mod netop gåsebillelarver — den er langt bedre dokumenteret mod stankelben. Udbring i overskyet vejr eller om aftenen, vand ind straks, hold fugtigt i 14 dage.
• Behandlingsvinduet er lukket nu. Reparer skaden, og sæt 1.-20. august i kalenderen.

• Køb ikke nematoder på et fund af én enkelt larve. En pakke til 100 m² koster typisk 350-500 kr., og under skadetærsklen gør den ingen forskel.
• Der findes ingen godkendte kemiske midler mod plænelarver til private i Danmark.

• Tjek plænen først i august, mens larverne er små. Det er det ene tidspunkt, hvor en behandling har en chance.
• Hold plænen i vækst hen over sommeren. En plæne med dybe rødder overlever et angreb, som slår en tørstresset plæne ihjel.

Rodskaden lukkes kun ved at så nyt græs oveni. Sådan eftersår du ↓

• Kig på pletterne tidligt om morgenen, mens duggen sidder. Sneskimmel har en fugtig, hvidlig-lyserød rand, hvor svampen stadig vokser.
• Er græsset i pletten sammenklistret og fladt, som var det klistret sammen? Det er sneskimmel. Er det bare grønt mos mellem stråene i hele fladen, er det mos — ikke svamp.
• Har der ligget en bunke blade, en trampolinbund eller et bassin præcis dér? Så er det kvælning, ikke svamp — og græsset kommer igen af sig selv.

Danmarks mest almindelige plænesygdom. Svampen (Microdochium nivale) arbejder ved 0-8 °C under fugtige, lufttætte forhold — under sne, under blade, i lange milde vintre. Den dræber sjældent rødderne, så plænen kommer som regel igen af sig selv, når temperaturen stiger. Den vigtigste årsag er sen kvælstofgødskning om efteråret: blødt, ikke-afhærdet bladvæv er præcis dét, svampen lever af.

• Riv pletterne let op, så luften kommer til, og fjern det døde græs. Bare dét stopper som regel svampen.
• Efterså pletterne, når jorden er over 8-10 °C — ca. {{froeKg}} kg frø til {{m2}} m².
• Gå så lidt som muligt på plænen, mens den er våd og frossen. Fodspor i frossent græs bliver til pletter senere.
• Der er ikke noget at gøre lige nu — sneskimmel er en vinter- og forårssygdom. Det vigtige er, hvad du gør i august-oktober.

• Gød ikke med kvælstof efter 1. september. Det er den enkeltfaktor, der mest pålideligt producerer sneskimmel til foråret.
• Der findes ingen godkendte svampemidler til private plæner i Danmark. Alle løsninger er kulturtekniske.

• Riv blade af løbende i oktober-november. Blade, der ligger under sne, er den hyppigste udløser.
• Gå i vinter med 4-5 cm — ikke højeste trin. Langt græs lægger sig ned under sne og bliver et lufttæt tæppe.
• Sidste gødskning senest 1. september, og brug en efterårsgødning med lav kvælstof og mere kalium, hvis du overhovedet gøder sent.

Sneskimmel afgøres i gødningsplanen, ikke om foråret. Se hvornår og hvor meget du skal gøde ↓

• Gå ud i morgenduggen og kig på bladspidserne. Små røde, gevirlignende udvækster, der sidder fast på bladet, er rød tråd.
• Gnid ti strå mellem to fingre. Farver det orange af på huden, er det rust i stedet.
• Bliver dine fodspor stående, og er bladene grå-blå? Så er det tørke, ikke svamp.

Svampen Laetisaria fuciformis. Den er først og fremmest en indikator: den angriber græs, der mangler kvælstof, typisk sidst på sommeren, hvor gødningen fra juni er brugt op og luftfugtigheden er høj. Den dræber sjældent græsset — den svider bladene. Får græsset næring nok, vokser den simpelthen fra angrebet.

• En let gødskning — ca. {{goedningKg}} kg til {{m2}} m² — er den egentlige kur. Angrebet forsvinder som regel på 2-3 uger.
• Gød ikke mere i år. Sen kvælstof giver sneskimmel til foråret. Klip med opsamler, sørg for skarp kniv, og tag gødskningen som det første i marts.
• Klip med opsamler, mens angrebet står på, og tøm afklippet i haveaffald — ikke i kompost, du bruger på plænen igen.
• Slib klipperkniven. Trævlede snitflader er en åben dør for svampen.

• Gød tre gange: marts, juni og senest 1. september. Rød tråd rammer næsten kun plæner, der er sultne i august.

En let gødskning på ca. {{goedningKg}} kg til {{m2}} m².

• Gnid ti strå mellem to fingre. Farver det orange af på huden, er det rust — det er den eneste plænesygdom, der gør det.
• Sidder der i stedet små røde trådspidser fast på bladet, er det rød tråd.

Rustsvampe (Puccinia) danner orange sporehobe på bladene. De kommer i sensommeren og efteråret på græs, der vokser langsomt: sult, tørke, skygge eller en for lang periode mellem klipningerne. Rust er kosmetisk. Modsat rød tråd og sneskimmel dør plænen ikke af det, og den forsvinder af sig selv, når væksten kommer i gang igen.

• Klip regelmæssigt med opsamler — hver klipning fjerner store mængder sporer.
• Gød let, ca. {{goedningKg}} kg til {{m2}} m². Vækst er kuren.
• Gød ikke nu — sen kvælstof giver sneskimmel til foråret. Klip med opsamler og tag gødskningen i marts.
• Vand grundigt og sjældent om morgenen, ikke lidt hver aften. Blade, der er våde hele natten, giver svampen bedre kår.

Rust er som regel et klippe- og næringsproblem. Se klippereglerne ↓

• Tør et blad af med fingeren. Går det hvide af som pudder, er det meldug. Bliver det siddende, kig efter dug i edderkoppespind — det forsvinder, når solen står op.
• Står græsset samtidig tyndt, langt og lysegrønt? Så er meldug beviset, ikke problemet: det er lyset, der mangler.

Meldug i plæner er en skyggesygdom. Den rammer næsten kun rapgræs i skygge med stillestående, fugtig luft — under trækroner, mellem huse, bag en tæt hæk. Svampen i sig selv er sjældent det, der slår græsset ihjel; den følger med den svækkelse, lysmanglen giver.

• Stam træet op og tynd kronen, mens det er i hvile. Mere lys ned til plænen er den eneste behandling, der holder.
• Hæv klippehøjden til 6 cm i skyggen. Længere blade fanger mere af det lys, der er.
• Gød mindre i skyggen end i sol — cirka det halve. Kvælstof på lysfattigt græs giver blødt væv, som svampen lever af.
• Efterså med en skyggeblanding, der er tung på rødsvingel — ca. {{froeKg}} kg.

En skyggeblanding klarer sig, hvor almindeligt plænegræs udtyndes.

• Hæld en halv liter vand på det tørre bælte. Perler det af og løber væk i stedet for at trænge ind, er det heksering.
• Danner det en bue eller ring? Står svampene bare spredt uden mønster, er det almindelige nedbrydersvampe — helt harmløst.
• Er ringen lille, lukket, med en frodig grøn kant hele vejen rundt og samme sted hvert år? Så er det hundetis, ikke svamp.

En svamp lever i jorden af gammelt organisk materiale og vokser udad i en cirkel, 10-30 cm om året. Den frigiver kvælstof, mens den nedbryder — derfor den mørkegrønne rand. Problemet er ikke svampen, men at mycelet gør jorden vandskyende: vandet løber uden om, og græsset indenfor tørster ihjel midt i en våd sommer.

• Prik hele ringen godt igennem med en greb eller en prikkerulle, 10-15 cm ned og tæt.
• Hæld vand på gentagne gange over flere dage — gerne med lidt opvaskemiddel eller et vædemiddel i, så vandet kan trænge ind. Det er den eneste kur, der virker.
• Pluk paddehattene op, hvis der er små børn eller hund i haven.
• Efterså det døde bælte bagefter — ca. {{froeKg}} kg frø.

• Vend ikke tørven 180 grader. Det er en gammel havemyte — mycelet sidder i jorden under, og du flytter det bare.
• Der findes ingen godkendte svampemidler mod heksering til private.

Hekseringen er reelt et vandingsproblem. Sådan vander du rigtigt ↓

• Står de i en bue eller en ring? Så er det en heksering, og den skal håndteres. Står de spredt, er de harmløse.
• Grav 10-20 cm ned under en klynge. Finder du en gammel rod, et stykke nedgravet træ eller en gammel stub, har du forklaringen.

Svampene lever af at nedbryde dødt træ og organisk materiale i jorden — en rod fra et fældet træ, resterne af et gammelt bed, byggeaffald under plænen. Paddehatten er kun frugtlegemet; den dukker op, når det er fugtigt og mildt. Den siger intet om, at plænen fejler noget, og den skader ikke græsset. Når materialet er nedbrudt, holder den op af sig selv — det tager ofte et par år.

• Pluk dem op eller klip dem af med plæneklipperen, hvis du har små børn eller hund. Gå ud fra, at alle svampe i plænen er giftige, medmindre du kan artsbestemme dem.
• Ellers: lad dem stå. De forsvinder, når vejret skifter.

• Gød ikke og kalk ikke for at slippe af med dem — det virker ikke, og de fejler ikke noget.

Der er ingen. Det her koster ingenting og går over af sig selv — det er derfor, det står i opslaget.

• Gå hen over plænen og se dig tilbage. Retter græsset sig ikke op igen efter dine skridt, mangler der vand — det er det tidligste tegn, og det kommer før farven skifter.
• Træk i græsset i en plet. Sidder det fast og er rødderne hvide, er det tørke. Slipper tørven som et tæppe, er det larver, og så hjælper vanding ikke.
• Hæld en halv liter vand på en tør plet. Trænger det ikke ind på 30 sekunder, er jorden blevet vandskyende, og du skal vande anderledes.

Almindeligt plænegræs går i dvale, når det bliver for tørt. Det er en overlevelsesstrategi, ikke en død: væksten stopper, bladene visner, og rodhalsen holder liv i planten. En sund plæne kommer igen 10-14 dage efter, den får ordentligt med vand — også selvom den har været helt gul. Det, der reelt slår plæner ihjel i tørke, er at man klipper dem imens.

• Lad klipperen stå, indtil plænen er kommet sig. Kort græs giver korte rødder, og hvert snit koster vand, planten ikke har.
• Vand grundigt og sjældent: mindst 20 mm ad gangen, 25-35 mm om ugen i tørke. Stil et glas på plænen og vand, til der står 2-3 cm i det. Lidt hver aften er værre end ingenting — det giver overfladiske rødder.
• Vand om morgenen, og vand før plænen visner, ikke efter.
• Gød ikke en tør plæne i stærk sol. Gødning uden vand svider.

• Klip højere hele sæsonen — 5-6 cm i stedet for 3-4. Det er den billigste tørkesikring, der findes.
• Topdressing og eftersåning i september giver et dybere, mere modstandsdygtigt rodnet.

Se hvor meget og hvor tit du skal vande ↓

• Hæld en halv liter vand på en tør plet. Trænger det ind på under 30 sekunder, er jorden fin. Perler det af eller løber væk, er jorden vandskyende.
• Stik en skruetrækker ned lige efter, du har vandet. Er der tørt 3 cm nede, er vandet aldrig kommet ned.

Når sandet eller filtet jord tørrer helt ud, lægger der sig et vokslignende lag af nedbrudt organisk materiale om sandkornene. Jorden bliver bogstavelig talt vandafvisende. Det er derfor, den mest almindelige sommerklage er «jeg vander da, men det hjælper ikke» — og hvorfor mere vand på samme måde ikke løser noget.

• Prik pletterne igennem med en greb eller havegaffel, 10-15 cm ned, med 10 cm mellemrum. Nu har vandet en vej ind.
• Vand i flere korte omgange med en halv times pause imellem, i stedet for én lang. Første omgang blødgør, anden trænger ind.
• Et par dråber opvaskemiddel i vandkanden eller et vædemiddel fra havecentret bryder vandskyen. Gentag over 3-4 dage.
• Topdressing bagefter blander organisk materiale ind i det tørre lag og forebygger, at det sker igen.

Topdressing er den varige del af løsningen — prikning alene holder én sæson.

• Skær en kile ud med en spade, 10 cm dyb, og kig på snitfladen fra siden. Mellem det grønne græs og den mørke jord ligger et brunt, sammenfiltret lag. Er det over 1 cm, skal der gøres noget. Under 0,5 cm er sundt og godt.
• Er plænen blød, men jorden våd hele vejen ned, er det dræn — ikke filt.

Filt er et lag af halvt nedbrudte rødder, udløbere og gammelt græs mellem overfladen og jorden. Et tyndt lag er godt — det beskytter. Et tykt lag er en katastrofe: rødderne begynder at vokse i filten i stedet for i jorden, vand og gødning når aldrig ned, og plænen bliver ekstremt sårbar over for både tørke og frost. Det opbygges af for meget kvælstof, for lav klipning og en jord, hvor mikrolivet er i bund.

• Vertikalskær med kniv ned i filtlaget — det er den ene situation, hvor ægte vertikalskæring er nødvendig, og ikke bare en oprivning med rive. Lej en maskine.
• Fjern alt det opskårne materiale, prik plænen igennem, og spred topdressing bagefter — 6 mm ad gangen, aldrig over 1 cm.
• Efterså, mens fladen er åben — ca. {{froeKg}} kg frø.
• Vertikalskæring nu vil sætte plænen tilbage. Vent til april-maj eller september.

• Fjern ikke det hele på én gang. Over 1 cm topdressing ad gangen kvæler græsset — gentag i stedet med 4-6 ugers mellemrum.

Sådan vertikalskærer du — og hvornår du skal lade være ↓

• Stik en spade 10 cm ned. Går den let, er jorden fin. Skal du hoppe på den, er jorden komprimeret.
• Grav en græstot op og se, hvor rødderne stopper. Sidder de i de øverste 2-3 cm og drejer af til siden, har de mødt en tæt sål.

Jordens porer er presset sammen — af byggetrafik, af leret jord, af at man går de samme steder, eller af år med tunge maskiner på vådt underlag. Uden porer er der ingen ilt til rødderne og ingen vej for vandet. Komprimering er grundårsagen bag rigtig mange andre plæneproblemer: mos, ukrudt, stående vand og en plæne, der aldrig rigtig bliver tæt, uanset hvor meget du gøder.

• Prik plænen igennem med en havegaffel eller lej en prikkerulle med hule pigge, 10-15 cm ned, med 10-15 cm mellemrum. Hule pigge, der tager jordpropper op, virker langt bedre end massive, som bare presser jorden yderligere sammen.
• Fej groft sand eller topdressing ned i hullerne bagefter. Uden det lukker hullerne igen i løbet af en måned.
• Vent med prikningen til september. På en tør plæne i sommervarmen gør du mere skade end gavn.
• Undgå at gå på plænen, mens den er våd eller frossen — det er der, komprimeringen opstår.

• Sæt prikning som en fast opgave hvert efterår på tung eller leret jord.
• Er der en fast rute over plænen, så læg trædesten. Man vinder ikke over fødder.

Prikning uden topdressing bagefter holder kun en måned.

• Tag tid. Står vandet mere end 4-6 timer efter regnen er stoppet, er der et reelt drænproblem.
• Grav et hul 40 cm ned. Rammer du et tæt, gråligt eller blåligt lag, har du fundet det. Er jorden derimod våd hele vejen ned uden et tæt lag, ligger grundvandet højt, og det er en anden — og dyrere — sag.
• Er plænen blød, men jorden tør nedenunder, er det filt, ikke dræn.

Vandet kan ikke komme væk. Enten fordi der ligger et tæt lag ler eller en komprimeret byggesål under muldlaget, eller fordi terrænet leder vandet hen til det sted og ikke videre. Vandmættet jord har ingen ilt, og græsrødder dør på få dage uden ilt — mos, siv og levermos overtager, fordi de kan leve med det.

• Bor med et pælebor ned gennem det tætte lag og fyld hullet med perlegrus eller groft sand. Det virker kun, hvis hullet når hele vejen ned til drænende jord — ellers har du lavet en spand. Tjek dybden i det hul, du gravede.
• Prik hele fladen igennem og fej groft sand ned. Gentag et par år i træk — det ændrer faktisk jorden.
• Gå ikke på plænen, mens den står under vand. Hvert fodtrin gør komprimeringen værre.
• Ved permanent vand: overvej et regnbed eller en beplantning, der kan tåle det, i stedet for at kæmpe. Nedsivning af tagvand kræver tilladelse fra kommunen mange steder.

Er der ét sted, hvor vandet altid samler sig, er et fugtigt bed en langt billigere og smukkere løsning end at dræne. Se et færdigt bed til fugtig bund → · Planter til tung, våd jord

• Mål pH'en. Et testsæt koster ca. 50 kr. Under 6,0 er for surt for græs, og så virker kalk. Er pH over 6, er kalk spildte penge, og årsagen er en anden.
• Tjek de tre andre: Stik en spade 10 cm ned (komprimering). Bliver der stående vand efter regn (dræn). Får stedet under 3-4 timers sol (skygge). Mos har næsten altid mindst to årsager.

Mos konkurrerer ikke græsset væk — det flytter ind, hvor græsset har opgivet. Fire ting afgør det: pH, dræn, lys og klippehøjde. Fjerner du kun mosset uden at ændre vilkårene, er det tilbage næste forår. Det er derfor, mosfjerner alene aldrig løser noget.

• Kalk, hvis pH er under 6 — ca. 15 kg pr. 100 m², altså {{kalkSaekke}} sæk(ke) til {{m2}} m². Oktober-november er bedst; kalken virker hen over vinteren.
• Riv mosset op og efterså med det samme — ca. {{froeKg}} kg frø. Efterlader du fladen åben, lukker mosset hullerne før græsset.
• Gød regelmæssigt. Et sultent græs taber altid til mos. Hold mindst 3-4 uger mellem kalkning og gødskning.
• Hæv klippehøjden til mindst 4-5 cm. Lavt klippet græs er den mest pålidelige måde at avle mos på.

• Brug ikke løs jernvitriol mod mos. Det har været forbudt for private siden 1. juni 2018. Lovlige midler til private plæner er bl.a. Mosfri N Koncentrat (reg.nr. 364-14) og MOSFJERNER Xtra (49-123) — Trim mod Mos Xtra (49-121) er afmeldt, og sidste anvendelsesdato var 1. juli 2026.
• Kalk ikke uden at måle. Overkalkning giver jernmangel og en gulgrøn plæne, der er sværere at rette op end mosset.

Mos har sin egen komplette guide med alle fem trin. Læs mos-guiden →

• Kig på kanten. Den mørkegrønne ring udenom er kendetegnet, og ingen anden årsag laver den.
• Er pletterne i stedet retlinjede baner, der følger sprederens spor, er det gødningssvidning.
• Vokser «ringen» 10-30 cm om året og er jorden indeni vandskyende? Så er det en heksering.

Det er ikke salt, som mange tror — det er kvælstof i overdosis. Urin indeholder urinstof, og midt i pletten er koncentrationen så høj, at græsset svides. I randen, hvor urinen er fortyndet af jorden, virker præcis det samme stof som gødning — og derfor bliver den rand mørkegrøn. Tæver rammes oftere, fordi de tømmer blæren på ét sted.

• Vand pletten grundigt igennem så hurtigt som muligt — en spand vand fortynder kvælstoffet, før det svider. Det virker kun, hvis det sker inden for et døgn.
• Riv den døde plet op, ret jorden til og efterså. En håndfuld frø pr. plet rækker.
• Giv hunden fri adgang til vand. Fortyndet urin svider mindre — det er den eneste «kur», der er dokumentation for.

• Køb ikke kosttilskud, der lover at ændre hundens urin. Der er ingen dokumenteret effekt, og flere af dem forsurer urinen på måder, der ikke er godt for hunden.

Der er ikke noget at købe her. Et fast tissested med bark eller grus, og en spand vand efter, er hele løsningen.

• Stå og kig ned ad plænen på langs. Følger de brune striber sprederens baner, eller er der en klat, hvor du vendte? Så er det gødningen.
• Er der en mørkegrøn ring om pletten? Så er det hundetis. Gødningssvidning har ingen grøn rand.
• Begyndte det inden for 10 dage efter, du gødede? Det er stort set afgørende.

For meget gødning på ét sted trækker vand ud af græsset. Det sker klassisk tre steder: hvor sprederen står stille, hvor to baner overlapper, og over hele plænen hvis der blev gødet i stærk sol på tør jord. Den ene mest almindelige fejl er at sprede hele sækken på én gang i stedet for de ca. {{goedningKg}} kg, der hører til én gødskning.

• Vand grundigt igennem med det samme og gentag et par dage i træk. Det skyller saltene ned under rodzonen.
• Efterså de steder, der ikke kommer igen efter 3-4 uger.
• Gød ikke igen, før plænen er kommet sig helt.

• Spred kun ca. {{goedningKg}} kg ad gangen til {{m2}} m² — ikke hele sækken. Kør halv dosis i to retninger på kryds, så overlap ikke bliver til dobbeltdosis.
• Gød når der er regn på vej, eller vand efter. Aldrig på tør plæne i stærk sol.
• Har du svedet plænen før, så skift til en delorganisk gødning — den frigives af mikrolivet og kan næsten ikke svide.

Se den fulde gødningsguide: hvornår, hvor meget og hvilken type →

• Tag ét enkelt strå op og kig på snittet. Er det rent som klippet med en saks, er kniven skarp. Er det trævlet og opflosset, er den sløv.
• Er det hele plænen jævnt — ikke pletvis? En sløv kniv rammer alt lige meget.

En sløv kniv river græsset over i stedet for at skære det. Sårfladen bliver mange gange større, tørrer ud og bliver hvidlig — derfor det grå skær. Samtidig er hvert flosset snit en åben dør for svampe som rød tråd og rust. Det er det billigste problem på hele listen at rette, og det er samtidig et af de mest oversete.

• Slib kniven, eller få den slebet. Regn med mindst to gange i sæsonen på en almindelig have — oftere hvis du rammer sand eller sten.
• Tjek samtidig klippehøjden. Under 4 cm er for lavt til en almindelig havehæve.
• Klip aldrig mere end en tredjedel af højden ad gangen. Klipper du 8 cm ned til 4, ser plænen grå ud, uanset hvor skarp kniven er.

• Sæt knivslibning i kalenderen i februar, før sæsonen starter.

Se klippereglerne — højde, hyppighed og ⅓-reglen ↓

• Kom pletterne dagen efter klipningen? Så er det klipperen, ikke svamp.
• Læg et langt bræt hen over stedet. Er der en bule eller en kant, som klipperskjoldet kan ramme?
• Ligger de langs kanter, over gamle hjulspor eller på myretuer? Det er de klassiske steder.

Klipperen skærer helt ned i bunden af græsset, hvor jorden buler op. Vækstpunktet ryger med, og pletten bliver brun. Det forveksles rutinemæssigt med svampesygdom eller tørke, men det følger klipningen, ikke vejret. På robotklippede plæner sker det især, hvor robotten kører gentagne gange over samme lille ujævnhed.

• Hæv klippehøjden 1 cm. Det løser det med det samme.
• Marker stederne med pinde, så du kan finde dem igen.
• Jævn ud med topdressing, 6 mm ad gangen, med 4-6 ugers mellemrum. Over 1 cm ad gangen kvæler græsset — derfor tager det et par omgange.
• Ved en større bule: skær tørven op i et kryds, fold den tilbage, ret jorden af, og læg tørven på plads igen.

Topdressing jævner ujævnhederne ud uden at slå græsset ihjel.

• Følger det bare område en rute, som nogen faktisk går? Så er svaret givet.
• Stik en spade ned. Er jorden hård at komme i, er komprimeringen den egentlige skade — ikke slidtagen på bladene.
• Er striben lige bred hele vejen og præcis som et hjul, er det robotten, ikke fødderne.

Græs tåler overraskende meget slid, men det tåler ikke komprimeret jord. To ting sker samtidig: bladene slides af, og jorden presses sammen, så rødderne ikke kan ånde. Derfor kommer græsset ikke igen af sig selv, selv om du holder op med at gå der en måned.

• Vær ærlig om ruten. Går der en sti, fordi det er den korteste vej, kommer der en sti igen — uanset hvad du sår.
• Læg trædesten i den rute, folk faktisk bruger. Det er den eneste varige løsning, og den er både billigere og pænere end at kæmpe imod.
• Vil du reparere: prik jorden op, fej groft sand ned, og efterså med en slidstærk blanding med rajgræs — ca. {{froeKg}} kg.
• Hegn stien af, mens det nye græs etablerer sig. 6-8 uger uden trafik er minimum.

En hurtigt spirende blanding med rajgræs er den rigtige til slidzoner.

• Mål bredden. Svarer den til robottens hjul, er sagen klar. En tørkekant langs fliser er lige bred hele vejen og meget bredere.
• Kig ved ladestationen og i de smalle passager. Det er der, robotten kører flest gange over samme spor.

Robotten har sine egne skadebilleder, og ingen sælger fortæller om dem. Hjulene spinner i sving og på skråninger, den kører de samme flaskehalse igen og igen, og i tørke slider den et allerede stresset græs op. Kører den derudover for lavt, forskyder den over år artssammensætningen mod enårig rapgræs og hvene — de tåler lav klipning bedst.

• Hæv klippehøjden til 4-5 cm. Det er langt det vigtigste — og det gælder også for at holde mos og ukrudt væk.
• Sæt robotten til at køre færre timer. De fleste haver er overklippede: robotten behøver ikke køre hver dag hele dagen.
• Flyt ladestationen, eller lav en fast belægning omkring den.
• Sæt den på pause i tørkeperioder. Klipning af tørt græs er præcis det, der slår plænen ihjel.
• Efterså de slidte spor, og hold robotten væk i 3-4 uger bagefter.

Se hvad en robotklipper kan og ikke kan ↓

• Er striben lige bred hele vejen langs kanten? Så er det underlaget. En robotstribe er hjulbred og værst i sving.
• Grav 15 cm ned lige ved kanten. Rammer du stabilgrus eller rent sand fra flisearbejdet, har du forklaringen.

Under og ved siden af fliser ligger der et bærelag af sand og stabilgrus. Det drænende materiale rækker længere ud, end fliserne gør, så jorden lige der holder næsten intet vand. Oveni varmer fliserne op og stråler varmen ud i kanten. Det er ikke en sygdom — det er en fysisk forskel i jorden, og den forsvinder ikke af sig selv.

• Læg et lag muldrig topdressing langs kanten, 1-2 cm, riv ned og efterså — ca. {{froeKg}} kg frø rækker rigeligt til en kantstribe.
• Accepter, at netop den stribe skal have mere vand end resten. Det er den ærlige konklusion.
• Hæv klippehøjden langs kanten, hvis du kan. Længere blade skygger for jorden.

En kantstribe rettes med jord, ikke med gødning. Sådan topdresser du ↓

• Kig op. Er der tagudhæng over båndet? Så falder der stort set aldrig regn på det stykke.
• Mærk på muren en solskinsdag om eftermiddagen. Er den varm, stråler den varmen ud i båndet hele aftenen.
• Grav 20 cm ned. Byggejord med sand, grus, mørtelrester og småsten — og en pH, der er høj lige der på grund af kalken i mørtlen.

Tre ting rammer det samme bånd på én gang: regnskygge fra tagudhænget, reflekteret varme fra muren, og sandet, komprimeret byggejord med mørtelrester. At grave 30 cm af og så nyt løser kun det tredje — derfor kommer problemet igen. Det er stedet, hvor græs ganske enkelt er den forkerte plante, og det er den ærlige konklusion, selv om den er kedelig.

• Vil du beholde græs: udskift jorden i båndet med muldrig havejord, efterså, og regn med at vande manuelt hele sommeren. Det virker, så længe du bliver ved.
• Den varige løsning er et bed langs muren på 60-100 cm med tørketålende planter. Et smallere bånd tørrer lige så hurtigt ud som græsset gjorde.
• Vigtigt for huset: jordoverfladen skal ligge mindst 15 cm under fugtspærren og må aldrig hæves op ad muren. Hold en 10-15 cm stribe grus eller sten helt ind mod soklen, så der ikke står fugtig jord mod væggen. Og vælg netop tørketålende planter — så skal der ikke vandes op ad muren.

Et langt, smalt bed er præcis den situation, bed-designeren er bygget til. Se et færdigt bed langs mur — vi foreslår planterne → · Tørketolerante planter til varme, tørre steder

• Har der ligget noget præcis dér inden for de sidste par måneder? Formen svarer som regel til genstanden.
• Er græsset gulligt og fladt, men stadig i live ved bunden? Så kommer det igen af sig selv på 2-4 uger.
• Er pletterne derimod runde og tilfældigt placeret, med et hvidligt slør i randen om morgenen, er det sneskimmel.

Græs skal have lys. Ligger der noget lufttæt oven på i mere end 5-7 dage om sommeren, gulner det; over et par uger dør det. Om efteråret er det bladdækket, der gør skaden — og fordi sneen ofte lægger sig oveni, opdages det først i marts, hvor det til forveksling ligner sneskimmel. Det er faktisk den hyppigste årsag til pletter i danske haver, og også den mest oversete, fordi ingen tænker på det som en skade.

• Fjern det, der ligger der, og riv det gule græs let op, så luften kommer til.
• Vent 2-3 uger. Er der grønt liv i bunden, kommer plænen selv igen, og du skal ikke gøre mere.
• Er den helt død: riv op, ret jorden til og efterså — ca. {{froeKg}} kg frø.

• Riv blade af løbende i oktober-november. Det forebygger både det her og sneskimmel.
• Flyt badebassin, trampolin og havemøbler et par meter en gang imellem i sommerhalvåret.

Ingen — det her koster ingenting og går som regel over af sig selv. Vent tre uger, før du køber noget.

• Kig på, hvilke blade der er lysest. Er det de ældste, nederste blade, der gulner først, er det kvælstof. Er det de yngste, der er lysest, mens planten stadig vokser, er det jern og for høj pH.
• Er der kommet mere hvidkløver? Kløver laver sit eget kvælstof — den vinder altid, når græsset sulter. Det er det tydeligste tegn.
• Hvornår gødede du sidst? Er der gået over 10-12 uger i vækstsæsonen, er tanken tom.

Græs er en bladafgrøde, og hver klipning fjerner næring, hvis du bruger opsamler. Uden kvælstof stopper væksten, farven falder, og de planter, der klarer sig uden — kløver, tusindfryd, mos — overtager pladsen. Det er ikke en sygdom, og den er billig at rette.

• Gød med ca. {{goedningKg}} kg til {{m2}} m². Farven vender typisk på 10-14 dage.
• Gød ikke nu — sen kvælstof giver sneskimmel til foråret. Tag gødskningen som det første, når væksten er i gang i marts.
• Gød aldrig på tør plæne i stærk sol. Vent til der er regn på vej, eller vand efter.
• Overvej at lade afklippet ligge (mulching) i stedet for at opsamle. Det giver op mod en fjerdedel af årets kvælstof gratis.

• Gød tre gange: marts, juni og senest 1. september. Tre gange er nok — flere er spild.

Ca. {{goedningKg}} kg pr. gødskning til {{m2}} m² — tre gange om året.

• Kig på de nyeste blade øverst. Er de lysere end de gamle nederst, er det jern. Er det omvendt, er det kvælstof.
• Mål pH'en. Over ca. 7 kan græsset ikke optage jern, selv om det er i jorden.
• Har du kalket for nylig, eller er der spildt mørtel eller cement på stedet? Det er de to klassiske årsager.

Jern er der som regel rigeligt af i dansk jord — problemet er, at det bindes kemisk, når pH bliver for høj. Derfor er jernmangel næsten altid en overkalknings- eller byggehistorie, ikke en næringshistorie. Vokser plænen normalt og er bare bleg, er det næsten aldrig kvælstof, der mangler.

• Hold op med at kalke, indtil pH er målt. Mere kalk gør det værre.
• Brug en plænegødning, der indeholder jern og magnesium — farven kommer tilbage inden for et par uger.
• Ved høj pH virker en sur, organisk gødning bedre end en almindelig NPK, fordi den langsomt sænker pH i overfladen.

• Brug ikke løs jernvitriol. Det har været forbudt for private siden 1. juni 2018 — og det farver fliser og tøj permanent.

Se hvilken gødning der passer til din jord →

• Er farven jævn over hele plænen uden afgrænsede pletter? Så er det normalt.
• Træk i græsset. Sidder det fast, er rødderne i orden, og der er ikke noget galt.
• Stik et jordtermometer eller bare en finger 5 cm ned. Er jorden under 8 °C, sover plænen stadig — og så nytter gødning ikke.

En dansk plæne er blegt gulgrøn i februar og marts, fordi jorden er kold. Mikrolivet, der omsætter organisk kvælstof til noget, græsset kan optage, arbejder først for alvor over 8-10 °C. Der er altså kvælstof i jorden — det er bare ikke tilgængeligt endnu. Det er en normaltilstand, ikke en fejl, og den retter sig selv på 2-4 uger, når solen kommer.

• Vent. Gødning i kold jord udvaskes og køber ingenting — du betaler for en sæk og for at forurene vandmiljøet.
• Riv blade og kviste af plænen, så lyset kommer til. Det er den eneste nyttige forårshandling, før væksten er i gang.
• Gød først, når græsset faktisk vokser — typisk sidst i marts eller i april. Kig efter, om du har skullet klippe én gang; det er det bedste signal.

• Riv ikke mos op og vertikalskær ikke i februar-marts. Plænen kan ikke lukke hullerne endnu, og mosset kan — vent til april.

Ingen. Det her er det svar, hvor det rigtige råd er at lade være med at købe noget endnu.

• Kig efter et hul i bunken. Muldvarpeskud er lukkede — jorden er skubbet op nedefra. Er der et åbent hul med gnavet kant, er det mosegris eller mus.
• Er det bare fin, tør sand mellem stråene uden en egentlig bunke, og er det sommer? Så er det myrer.

Muldvarpen graver gange efter regnorme og larver og skubber overskudsjorden op. Den æder ikke planterødder. Skaden er kosmetisk plus de buler, klipperen skalperer. Mest aktiv fra oktober til april. En muldvarp har et stort revir — der er sjældent mange, selv om der er mange skud.

• Jævn skuddene ud, mens jorden er tør, eller brug den som topdressing — det er faktisk fin, sigtet jord.
• Efterså, hvor bunkerne har kvalt græsset.
• Vil du af med den: fælder er det, der virker. De skal sættes i en aktiv gang, ikke i selve bunken.

• Køb ikke ultralydspløkke eller en robotplæneklipper for at holde muldvarper væk. Der er ingen dokumentation for, at nogen af delene virker.

Ingen. Der er ikke noget at købe, der løser det — og jorden fra skuddene er faktisk brugbar.

• Er det tør, fin sand spredt mellem stråene frem for en egentlig bunke? Så er det myrer.
• Kig ved middagstid på en varm dag — så er der trafik.
• Er bunkerne større, fugtige og lukkede, og er det efterår eller vinter? Så er det muldvarp.

Myrerne bygger rede i den varme, tørre overjord under plænen. De skader ikke græsset direkte — problemet er sandet, der dækker bladene, og bulerne, klipperen rammer. Tørre, sandede og solvarme plæner rammes mest, og et tørt år giver flere.

• Tryk bulen ned med foden eller en flad spade, og fej sandet ud over plænen. Første fix er gratis.
• Hæv klippehøjden 1 cm, så klipperen ikke skalperer bulerne.
• Vand det pågældende sted grundigt et par gange. Myrerne flytter ofte selv, når det bliver fugtigt.

• Hæld ikke kogende vand eller myremiddel ud over plænen. Det slår græsset ihjel i en større radius end myrerne, og myremidler til fliser er ikke godkendt til brug i plæner.

Ingen. En fod og en rive løser det her.

• Er hullet åbent med gnavet kant? Mosegris eller mus. Er det en lukket bunke uden hul? Muldvarp.
• Træd forsigtigt hen over området. Giver overfladen efter i lange striber, er der gange lige under.
• Kig i bedene omkring. Er der tulipanløg eller staudekroner, der er gnavet væk nedefra, er det mosegris.

Mosegrisen (vandrotten) og markmus lever af rødder, løg og knolde og graver gange i det øverste jordlag. De er mest synlige om vinteren og først på foråret, hvor de har arbejdet under sneen. Modsat muldvarpen æder de faktisk planter, så skaden er reel — bare sjældnere i selve plænen end i bedene.

• Tryk gangene ned og fyld hullerne med jord.
• Efterså de steder, hvor græsset er væk.
• Fælder i gangene virker. Hold plænen kortklippet ind i vinteren og fjern kvasbunker og højt græs langs kanter — det er dækning, de har brug for.

Ingen. Det er et fælde- og oprydningsproblem, ikke et indkøb.

• Klip plænen og kig igen efter 3-4 dage. Er der hvidlige frøstande i plamagerne, er det enårig rapgræs — det er det eneste plænegræs, der sætter frø helt ned til 3 mm klippehøjde.
• Er farven lysere end resten af plænen, og er strukturen finere og blødere? Det passer.
• Er det derimod brede, ru, stive tuer, er det kvik.

Poa annua er en etårig græsart, der er ekstremt god til at etablere sig i huller og på slidte, lavt klippede, komprimerede plæner. Den sætter frø hele sæsonen og bygger en frøbank i jorden. Om sommeren dør den i tørken og efterlader pletter — som den selv fylder ud igen næste forår. Man udrydder den ikke; man kan gøre plænen mindre attraktiv for den.

• Klip højere, ikke lavere — mindst 4-5 cm. Lav klipning favoriserer den, og det er den enkeltfaktor, der betyder mest. Kører du robot, så hæv den.
• Prik plænen igennem og topdress. Komprimering er dens bedste ven.
• Efterså med en kraftig blanding, så det gode græs har noget at konkurrere med — ca. {{froeKg}} kg.
• Vand grundigt i tørken, så plamagerne ikke dør og efterlader huller, den kan fylde igen.

• Der findes ikke et middel til private, der fjerner enårig rapgræs uden at slå resten af græsset ihjel.

Klippehøjden er hele kuren. Se klippereglerne ↓

• Træk en tot op med rod. Sidder der hvide, sejle, ledforsynede udløbere vandret i jorden, er det kvik.
• Mærk på bladet. Kvik er tydeligt ru at trække fingrene op ad, og bladet er bredere end plænegræs.

Kvik — det, mange kalder senegræs — spreder sig med sejle underjordiske udløbere, der går 20 cm ned og over en halv meter ud. Den kommer altså ikke af frø fra naboen, og det er derfor, den vender tilbage, når man graver: hvert afrevet stykke udløber bliver til en ny plante. Det tålmodige svar er det eneste, der virker i en plæne.

• Klip regelmæssigt og konsekvent. Kvik tåler ikke gentagen afklipning over tid — den svækkes reelt af to-tre sæsoner uden fred. Det er kedeligt, og det er sandt.
• Gød og efterså resten af plænen, så det gode græs bliver tæt nok til at holde den nede.
• Grav ikke enkelttuer op i plænen — du deler udløberne og får flere.

• Plænerens virker ikke mod kvik — det er selv et græs. Og glyphosat må ikke bruges på fliser, brosten, asfalt, beton, grus og ral siden 1. januar 2024; i en plæne slår det alt græsset ihjel.

Tæt græs er det eneste, der holder kvik nede. Sådan eftersår du ↓

• Hvidkløver, der breder sig: græsset mangler kvælstof. Kløveren laver sit eget.
• Tusindfryd i tæppe: for lav klipning og for tynd plæne.
• Vejpileurt i stier: komprimeret slidzone — det er den eneste plante, der kan lide det.
• Padderok, mosser og siv: for vådt og for tæt jord.
• Mælkebøtter enkeltvis: helt normalt, og de kommer ikke af, at du gør noget forkert.

Ukrudt i en plæne er ikke en invasion — det er en optælling af, hvor græsset har svigtet. Tæt græs holder selv ukrudt ude, fordi frøene ikke får lys nok til at spire. Derfor er den varige kur altid den samme: næring, klippehøjde og eftersåning, i den rækkefølge. Sprøjter man i en tynd plæne, kommer der bare nyt ukrudt i de huller, det gamle efterlod.

• Gød — ca. {{goedningKg}} kg til {{m2}} m². Det er den handling, der flytter mest, især mod kløver.
• Hæv klippehøjden til 4-5 cm. Lavt klippet græs taber til alt.
• Efterså, så græsset selv lukker hullerne — ca. {{froeKg}} kg frø.
• Stik enkeltplanter op med et ukrudtsjern. På en almindelig have er det både hurtigere og billigere end at sprøjte.

• Kom ikke afklip fra en sprøjtet plæne i komposten eller ud som bunddække. Aktivstofferne i plænerens (dicamba, MCPA, dichlorprop-P) overlever kompostering og ødelægger tomater, bønner og kartofler året efter.
• Til private plæner er bl.a. Herbipur Plænerens Xtra (49-119), Toxan Plænerens klar-til-brug (49-38) og Trim Easyspray Plænerens (49-116) godkendte. De må ikke bruges i plæner under ca. 6 måneder, kræver aktiv vækst og 15-20 °C, og virker ikke i tørke. Glat ærenpris kan de reelt ikke bekæmpe.

Næring først. Det er det, der flytter balancen mellem græs og ukrudt.

• Er der stadig sammenhængende græs, bare tyndt? Så kan det reddes. Er der bar jord, som er tør selv efter regn, er stedet tabt til græs.
• Stil dig der og se på himlen. Får stedet under 3-4 timers direkte sol midt på sommeren, er det den nedre grænse.
• Er der hvidt melet lag på stråene? Meldug er beviset på, at det er lyset, der mangler.

Græs er en solplante. I halvskygge kan det klare sig, men kun med andre arter og andre regler: rødsvingel i stedet for rajgræs, højere klipning, mindre gødning. Den klassiske fejl er at behandle skyggegræsset som resten af plænen — mere gødning og samme klippehøjde gør det faktisk værre, fordi blødt væv i lysfattige forhold er præcis det, meldug og mos lever af.

• Stam træet op og tynd kronen i vinterhalvåret. Mere lys er den eneste behandling, der ændrer noget varigt.
• Hæv klippehøjden til 6 cm i skyggen. Længere blade fanger mere af det lys, der er.
• Efterså med en skyggeblanding tung på rødsvingel — ca. {{froeKg}} kg.
• Gød kun det halve af, hvad du gør i solen, og kalk ikke uden at have målt pH.
• Riv blade af med det samme. Skyggegræs har ingen reserver at tære på.

En almindelig sol-blanding udtyndes i skygge, uanset hvor meget du sår.

• Er der bar jord — ikke bare tyndt græs? Så er det her opslaget. Er der stadig sammenhængende, tyndt græs, kan det reddes med en skyggeblanding.
• Grav 10 cm ned. Er der et net af fine trærødder? De tager både vandet og næringen, før græsset når det.
• Er jorden tør selv et døgn efter regn? Kronen fungerer som en paraply — det kaldes drypzone, og der falder næsten ingen regn igennem.

Tre ting på én gang: under ca. 3-4 timers direkte sol i vækstsæsonen, rodkonkurrence fra træet, og en drypzone, hvor regnen aldrig kommer ned. Det er ikke et gødningsproblem eller et frøproblem. Her nytter det ikke at så mere græs — du taber igen næste år, og du har brugt penge på frø, der ikke kan andet end at spire og dø.

• Kan træet stammes op eller tyndes, så gør det først og se, hvad der sker en sæson. Kommer der 4 timers sol, ændrer regnestykket sig.
• Kan det ikke, så lad være med at så igen. Det er den ærlige anbefaling, også selv om det ikke er den, du håbede på.
• Under et træ hører der skyggeplanter til — ikke græs. Storkenæb, skovjordbær, hosta, guldnælde og bregner klarer præcis det, græsset ikke kan.
• Læg 5 cm løvkompost på i stedet for at grave. Trærødder tåler ikke, at man graver i deres rodzone.

Tør skygge under et løvtræ er den sværeste situation i haven — og den, bed-designeren er bedst til. Se et færdigt bed til skygge under træ — vi foreslår planterne → · Planter til skygge

• Kradse i overfladen. Ligger frøene der stadig, hele og uspirede? Så er det spiring, ikke skadedyr.
• Hvornår såede du, og hvor varm var jorden? Under 8-10 °C spirer plænegræs stort set ikke — og jorden er koldere end luften langt ind i maj.
• Nåede jorden at tørre helt ud i de første 2-3 uger? Et frø, der er begyndt at spire og så tørrer ud, er dødt.
• Ligger frøene oven på jorden uden kontakt, eller blev de revet for dybt ned? Over 1 cm dybt kommer de sjældent op.

Eftersåning fejler rutinemæssigt, og næsten altid af fire trivielle grunde: for kold jord, udtørring i spiringsvinduet, manglende jordkontakt, eller at der blev klippet, før det nye græs var 6 cm. Det er ikke frøets skyld, og det er ikke noget, der bider i det. Rajgræs spirer på 5-10 dage, rødsvingel og engrapgræs kan tage 3-4 uger — så vær sikker på, at du har ventet længe nok, før du konkluderer.

• Så om: riv overfladen op, så jorden er løs, spred frøet, og riv let, så det har jordkontakt. Dæk med et tyndt lag topdressing — 5 mm, ikke mere.
• Hold fugtigt hver dag i 2-3 uger. Det er det ene punkt, alt afhænger af — lidt vand ofte er her rigtigt, modsat al anden vanding.
• Vent med at så. Jorden skal over 8-10 °C, og det er den typisk først sidst i april-maj. August-september er det bedste vindue overhovedet.
• Klip ikke, før det nye græs er 6-7 cm, og sæt klipperen højt første gang.

• Så i august-september i stedet for om foråret. Jorden er varm, der kommer mere regn, og ukrudtet konkurrerer mindre.

Se hele fremgangsmåden for eftersåning ↓