Efteråret er det eneste vindue, du har. Det du lægger i jorden fra september til november, er præcis det, der står i haven til foråret — hverken mere eller mindre.
Forårsløg er ikke som stauder, du kan plante, når du får tid. De har brug for en lang, kold periode i jorden for overhovedet at kunne blomstre — det er kulden, der udløser blomsterknoppen, som allerede ligger færdigpakket inde i løget, når du køber det. Springer du efteråret over, kan du ikke indhente det til foråret.
Samtidig er jorden i september stadig lun efter sommeren, mens luften er kølet af. Det er præcis den kombination, løgene vil have: varm nok til at danne rødder, kold nok til at de ikke begynder at skyde. Derfor gælder den enkle regel — alt hvad der skal blomstre fra februar til juni, skal i jorden fra september til november.
Og en ting mere, som er værd at vide, inden du køber: det, der ligger i posen, er hele historien. Et løg indeholder al den energi, den første blomstring skal bruge. Store, faste løg giver store blomster. Bløde eller mugne løg giver ingenting. Kniber du på løgstørrelsen, kniber du på forårets blomstring.
Plantekalenderen — løg for løg
Ikke alle løg skal i jorden samtidig. Rækkefølgen her er ikke pedanteri; den følger, hvornår hver slags danner rødder, og hvornår den er sårbar over for svamp.
August
Efterårsblomstrende løg — det omvendte hold
Tidløs (Colchicum) og efterårs-alpeviol (Cyclamen hederifolium) skal i jorden allerede i august og blomstrer få uger senere, samme efterår. De er undtagelsen fra hele resten af denne side. Køber du dem i oktober, er toget kørt for i år.
September
Narcisser først
Påskeliljer og andre narcisser danner rødder tidligt og skal derfor i jorden først. September er deres måned. Det samme gælder vintergækker og erantis, som begge er tørre og skrøbelige som tørre løg — jo før i jorden, jo bedre etablerer de sig.
September–oktober
Alle de små: krokus, blåstjerne, perlehyacint, snepryd
De små løg er billige og skal bruges i mængder. Det er også dem, der bedst naturaliserer, altså breder sig af sig selv år for år. Plant dem rigeligt nu — de er en engangsinvestering, der bliver bedre af sig selv.
Oktober
Allium og de høje
Prydløg, kæmpeprydløg, honningløg og stjernehyacint sættes i oktober. De er store løg og skal tilsvarende dybt ned — 20–25 cm for de største allium. Husk, at deres blade visner grimt, mens blomsten stadig står; sæt dem bag en staude, der dækker fodfoldet.
Sidst i oktober–november
Tulipaner allersidst
Vent bevidst med tulipanerne, til jorden er kølet ned under ca. 10 grader. Kold jord halverer risikoen for tulipanskimmel, den svampesygdom der får skuddene til at komme op vredne og plettede. Har du kun tid til én omgang plantning hele efteråret, så læg den i november og plant tulipanerne.
Inden jorden fryser
Sidste udkald
Løgene skal have 4–6 uger til at danne rødder, før jorden fryser til. Kan du stadig stikke en spade i jorden, kan du stadig plante — også i december. Sent plantede løg blomstrer bare lidt senere og lidt kortere. Det er altid bedre end en pose løg, der tørrer ind i skuret.
3-gange-reglen: dybde og afstand
Du behøver ikke slå noget op. Plantedybden er tre gange løgets egen højde, målt fra løgets top til jordoverfladen. Et tulipanløg på 5 cm skal 15 cm ned. En krokus på 2 cm skal 6 cm ned. Et kæmpeprydløg på 8 cm skal godt 20 cm ned.
Spidsen skal opad og den flade rodskive nedad. Er du i tvivl — det er man ofte med erantis og anemoner — så læg knolden på siden; den finder selv vej op. For dybt er næsten aldrig et problem. For lavt er det: løg tæt på overfladen bliver skubbet op af frosten, tørrer ud og æder sig selv op i utide.
Afstanden er mere fri, end folk tror. Løg skal ikke stå på række med lige mellemrum — de skal stå i klumper. Regn med 5–8 cm mellem de små løg og 10–12 cm mellem de store, og plant dem i ulige grupper på 7, 9 eller 11 stykker. Ti løg spredt jævnt over et bed forsvinder. De samme ti løg i én klynge ser ud af noget.
12 løg der virker i danske haver
Fra vintergæk i januar til prydløg i juli — udvalgt så du kan dække hele forårets blomstring
Vintergæk
Galanthus nivalis
↕ 10–15 cm🌸 Jan–mar
Årets første. Plantes i september og breder sig langsomt til store tæpper under buske og træer. Køb dem "in the green" om foråret, hvis de tørre løg svigter.
Halvskygge · Naturaliserer
Erantis
Eranthis hyemalis
↕ 5–10 cm🌸 Feb–mar
Gule bægre over en grøn krave, ofte gennem sne. Læg knoldene i blød natten over inden plantning — de er tørre og modvillige.
Sol–halvskygge · Naturaliserer
Krokus
Crocus vernus
↕ 8–12 cm🌸 Feb–mar
Første pollen til bierne, når de vågner på en mild februardag. Den bedste af alle til at naturalisere i græsplænen.
Fuld sol · Bivenlig
Påskelilje
Narcissus
↕ 30–45 cm🌸 Mar–apr
Den mest holdbare af alle løg: bliver stående i årevis og formerer sig selv. Gnavere lader den være i fred, fordi den er giftig.
Sol–halvskygge · Robust⚠ Giftig — løget forveksles med spiseløg
Perlehyacint
Muscari armeniacum
↕ 10–20 cm🌸 Mar–apr
Dybblå aks i tætte klynger. Bladene kommer allerede om efteråret — det er normalt og ikke et tegn på fejl.
Sol–halvskygge · Naturaliserer
Sibirisk blåstjerne
Scilla siberica
↕ 8–15 cm🌸 Mar–apr
Kobolt-blå, nikkende stjerner. Sår sig selv villigt og danner blå tæpper under løvfældende træer efter få år.
Sol–halvskygge · Naturaliserer
Snepryd
Chionodoxa forbesii
↕ 10–15 cm🌸 Mar–apr
Lyseblå med hvidt øje. Blomstrer samtidig med de tidlige narcisser og fylder mellemrummene ud i forårsbedet.
Sol–halvskygge · Naturaliserer
Tulipan
Tulipa
↕ 35–60 cm🌸 Apr–maj
Plantes sidst af alle — helst november, når jorden er kold. Botaniske tulipaner bliver stående i årevis; de store hollandske svinder ofte efter 2–3 sæsoner.
Fuld sol · Plantes sidst⚠ Løget kan give mavegener
Vibeæg
Fritillaria meleagris
↕ 20–30 cm🌸 Apr–maj
Ternet, nikkende klokke i plommefarve eller hvid. Vil have jord der ikke tørrer ud — den eneste af de klassiske løg der trives i fugtigt græs.
Sol–halvskygge · Fugtig jord
Stjernehyacint
Camassia leichtlinii
↕ 60–80 cm🌸 Maj–jun
Høje blå-hvide aks, der bygger bro fra forårsløg til de første stauder. Den eneste i familien der faktisk kan lide tung, fugtig lerjord.
Sol–halvskygge · Lerjord
Kæmpeprydløg
Allium giganteum
↕ 100–150 cm🌸 Jun–jul
Violette kugler i mandshøjde. Frøstandene bliver stående brune og skulpturelle hen over vinteren — klip dem ikke af.
Fuld sol · Bivenlig
Tidløs
Colchicum autumnale
↕ 10–20 cm🌸 Sep–okt
Undtagelsen: plantes i august og blomstrer få uger efter, uden blade. Bladene kommer først til foråret. Sæt den, hvor det ikke gør noget, at der er tomt om vinteren.
Sol–halvskygge · Plantes august⚠ Stærkt giftig i alle dele — ingen modgift
Løg i græsplænen: den ene regel der afgør alt
Krokus og narcisser i græsset er noget af det smukkeste, du kan lave for få hundrede kroner. Men det står og falder med én ting: du må ikke slå græsset, før løgenes blade er gulnet helt. Bladene er løgets eneste mulighed for at lade op til næste år. Klipper du dem grønne af, tømmer du løget, og efter to sæsoner er blomsterne væk.
Det betyder i praksis, at plænen først kan slås omkring midten af juni — cirka seks uger efter afblomstring. Kan du ikke leve med det på hele plænen, så gør det på en afgrænset del: langs hækken, under frugttræerne, i et bælte langs indkørslen. En vild stribe med krokus og et klippet stykke ved siden af ser i øvrigt bedre ud end en halvhjertet blanding.
De bedste til formålet er krokus, botaniske narcisser, stjernehyacint og vibeæg — de tåler konkurrencen fra græsrødderne. Tulipaner og hyacinter kan ikke, og skal blive i bedet. Selve plantningen går hurtigst med et løgjern: stik, læg løget i, tramp proppen tilbage.
Skal plænen samtidig i form til efteråret, ligger kalkning, eftersåning og gødskning i præcis de samme uger — det kan du planlægge måned for måned her.
Løg mellem stauder — samme plads, to sæsoner
Den mest oversete brug af løg er at plante dem ind i staudebedet i stedet for ved siden af. I marts og april er staudebedet stort set tomt jord, mens løgene har deres højsæson. Til gengæld dækker stauderne løgenes visnende blade i maj og juni, netop når de ser værst ud. De to hold deler den samme kvadratmeter uden at være i vejen for hinanden.
Det virker bedst med stauder, der bryder sent: funkia, storkenæb, dagliljer og de fleste prydgræsser. Plant løgene mellem staudetuerne, ikke oveni — og sæt et mærke, så du ikke rammer dem med spaden næste forår.
Se det som en færdig plan
Skabelonen "Forårsborder med løg og tidlige stauder" viser kombinationen konkret: narcisser, perlehyacint, vintergæk og krokus plantet mellem julerose, kaukasisk forglemmigej og lungeurt, med et bærbusk-træ som anker. Du kan bygge videre på den med dine egne mål.
For få løg, for spredt. Den suverænt hyppigste fejl. Løg skal i klumper, ikke i rækker eller drys. Køb hellere ét slags løg i 50 stk. end fem slags i 10 stk.
Bladene klippes af for tidligt. Hverken i bedet eller i plænen. Vent til de er gule og løsner sig ved et let træk. Det er utålmodighed her, der gør ét godt løgår til ingen løgår.
Tulipaner plantet i september. Varm jord er svampens bedste ven. Vent til november — det koster ingenting og halverer risikoen.
Løg i jord der står vandet. Løg rådner i vinterfugt. I tung lerjord: sæt dem på et par centimeter grus i bunden af hullet, eller vælg de arter der faktisk kan lide fugt — vibeæg og stjernehyacint.
Gødning ved plantning. Løget har alt, hvad det skal bruge til første sæson, med indeni. Gødning nu gavner ikke og kan brænde de nye rødder. Vil du gøde, så gør det efter blomstringen, mens bladene stadig er grønne — det er dér, næste års blomst bliver lavet.
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår er det for sent at plante blomsterløg?
Så længe du kan grave i jorden, kan du plante. Grænsen er ikke en dato i kalenderen, men frosten: løgene skal nå at danne rødder, før jorden fryser til, og det tager 4–6 uger. I praksis er slutningen af november sidste udkald i Danmark, og december-plantede løg blomstrer ofte alligevel — bare senere og kortere. Har du glemte løg liggende i januar, så plant dem hellere end at smide dem ud.
Hvor dybt skal blomsterløg plantes?
Tre gange løgets egen højde. Et tulipanløg på 5 cm skal altså 15 cm ned, en krokus på 2 cm kun 6 cm ned. Spidsen opad, den flade rodskive nedad. Er du i tvivl om op og ned, så læg løget på siden — det retter sig selv. For dybt er langt mindre skadeligt end for lavt: løg plantet for højt bliver skubbet op af frosten og tørrer ud.
Hvorfor skal tulipaner plantes senere end de andre løg?
Tulipaner er de eneste løg, der har en fordel af at vente. Svampesygdommen tulipanskimmel trives i varm, fugtig jord, og risikoen falder markant, når jorden er kølet ned til under ca. 10 grader. Derfor: alle andre løg i september–oktober, tulipaner sidst i oktober og hele november. Har du kun én weekend, så plant tulipanerne dér — de andre løg er langt mere tilgivende.
Skal jeg tage løgene op efter blomstring?
Nej, for langt de fleste. Narcisser, krokus, perlehyacint, blåstjerne, vibeæg og allium bliver bare stående og bliver bedre år for år. Undtagelsen er de store hollandske tulipaner og hyacinter, som ofte svinder efter 2–3 sæsoner — dem kan du enten tage op og opbevare tørt, eller behandle som forbrugsvare og supplere hvert par år. Botaniske tulipaner er derimod flerårige.
Hvornår må jeg slå græsset, hvor der står løg?
Ikke før bladene er gulnet helt, og det tager typisk 6 uger efter afblomstring. Bladene er løgets eneste måde at lade op til næste år på — klipper du dem grønne af, tømmer du løget, og efter to sæsoner er der ingen blomster tilbage. Det betyder i praksis, at en løgplæne først kan slås omkring midten af juni. Vil du ikke vente så længe, så plant løgene i afgrænsede grupper eller langs kanten i stedet for spredt over hele plænen.
Hvor mange løg skal jeg bruge pr. kvadratmeter?
Til de små løg — krokus, blåstjerne, snepryd, perlehyacint — skal der 50–100 stk. pr. m², før det ser ud af noget. Til tulipaner og narcisser regner man 25–50 stk. pr. m². Den klassiske fejl er at plante for få og for spredt: ti løg fordelt jævnt over et bed forsvinder, mens de samme ti løg i én tæt klump ligner noget. Plant i ulige grupper på 7, 9 eller 11 og lad grupperne overlappe.
